Flere psykologer kritiseres for deres udarbejdede forældrekompetence-undersøgelser (forkortet FKU) i forbindelse med anbringelse af børn, men der bør i dén grad også ses på de psykologer, der vurderer værdien af FKU’er i både Børn og Unge-udvalg, Psykolognævnet og Ankestyrelsen.
I lyset af den aktuelle kritik i Jyllands-Posten – læs artiklen her – af flere navngivne psykologer, som trods kritik fra Psykolog-nævnet har udført FKU’er i forbindelse med anbringelser af børn, bør man måske udover at forholde sig til kritikken af psykologernes arbejde også forholde sig kritisk til, hvorvidt Psykolognævnet, Ankestyrelsen m.fl. selv er opdaterede ift. gældende retningslinjer, valide tests/metoder m.m. – og dermed overhovedet er i stand til at vurdere FKU’er.
Bør andre være på forsiden?
Jeg finder det påfaldende, at andre, heriblandt privatpraktiserende psykolog Lise Merrild, psykolog Knud Hjulmand fra Ankestyrelsen og psykolog Rikke Schwartz fra Psykolognævnet, ikke også er på avisernes forsider.
Det har nemlig vist sig, at disse tog fejl i deres udtalelser til Ekstra Bladet i forhold til kritik af undertegnedes psykologiske rapporter til brug ved anbringelsessager, da det er verificeret af Socialstyrelsen, at mine rapporter – i modsætning til ovennævnte psykologers påstande – blev udformet med forskningsmæssigt korrekt brug af test og vurdering – læs mere om dette her.
Undersøgelser skal gennemgås
Det er uforståeligt for mig, at de fem pågældende psykologer (Ulla Marstrand, Steen Schiøller og de tre andre af ukendte årsager ikke navngivne psykologer) ifølge Astrid Krag ikke skal have alle deres undersøgelser gennemgået i de pågældende 47 kommuner med tilbagevirkende kraft, som det var tilfældet i min sag og de kommuner, jeg har udarbejdet FKU’er for, men kun i kommuner, hvor der er klaget over pågældende psykologer. Hvorfor denne forskelsbehandling af sager?
Mangel på ekspertise
Det undrer mig, at ovenstående pointer ikke fylder mere i både den politiske og pressemæssige debat om anbringelser af børn.
På baggrund af tydelig mangel på faglig ekspertise i Psykolognævnet og Ankestyrelsen, bliver det system, der vurderer andre psykologers arbejde på området, i virkeligheden det svageste led.
Det betyder altså, at de (i denne omgang nævnte) fem psykologer ikke alene kan betragtes som de brodne kar (såfremt kritikken er velunderbygget), da et system, der vurderede med tilstrækkelig faglighed, formentlig ville vise, at uendeligt mange psykologer ikke har den faglige viden, der skal til for at udarbejde en valid FKU.
Jeg har i perioden 2012-2019 gennemlæst mange FKU’er og har set meget få undersøgelser, der reelt var valide i forhold til at danne grundlag for anbringelser af børn. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke skulle ske anbringelser af børn eller omvendt, men at rapporten ikke dannede videnskabeligt grundlag for en stillingtagen.
Astrid Krag udtaler sig om de pågældende psykologer, men vil næppe tage dette problem op, da det ville vise, at flere tusinde sager skulle gå om…
Astrid Krag udtaler sig i den aktuelle artikel om de pågældende psykologer, men vil næppe tage dette meget mere grundlæggende og vidtspændende problem op, da det ville vise, at flere tusinde sager skulle gå om og at validiteten af grundlaget for en anbringelse eller tvangsfjernelse ofte er meget lav. Dermed ville Astrid Krags og Mette Frederiksens ønske om flere anbringelser slet ikke ville give mening – læs mere om dette her.
Der er mange sager, hvor psykologer i Psykolognævnet har taget fejl og ikke har kendt til test, forskning og udvikling på området. For eksempel godtager Psykolognævnet i deres vurderinger fortsat RORSCHACH-test (blækklat-testen), hvilken jeg kritiserede netop både Ankestyrelsen og Psykolognævnet for at acceptere brugen af trods Socialstyrelsens anbefaling om ikke at bruge denne til vurdering af forældrekompetence – læs mere om dette her.
Hvorfor er det ikke på alle forsider, at en repræsentant fra Psykolognævnet og et medlem af Ankestyrelsen tog fuldstændig fejl? Og at Ekstra Bladet uden kildekritik solgte løgne og gik efter dén, der var ved at få alle de brodne kar i søgelyset via min kritik af test og af Ankestyrelsens og Psykolognævnets faglighed?
Herudover er medlemmer af Psykolognævnet og Ankestyrelsen set dække over udvalgte venner og kolleger blandt børnesagkyndige psykologer, hvilket i sig selv burde fordre en forsidehistorie. Hvorfor er det ikke på alle forsider, at en repræsentant fra Psykolognævnet og et medlem af Ankestyrelsen tog fuldstændig fejl? Og at Ekstra Bladet uden kildekritik solgte løgne og gik efter dén, der var ved at få alle de brodne kar i søgelyset via min kritik af test og af Ankestyrelsens og Psykolognævnets faglighed?
Helhedsorienteret vurdering
Det fremhæves i aktuelle artikel, at en FKU er afgørende i en anbringelsessag. Her er det vigtigt at påpege – uden at tage de pågældende psykologer, som jeg ikke kender til, i forsvar – at beslutninger vedrørende anbringelser af børn fortsat lovmæssigt beror på en helhedsorienteret vurdering fra forvaltningens side. Problemet er nærmere, frem for den undersøgende psykolog, de advokater og psykologer, der har siddet i Børne og Unge-udvalget og sagt god for, at de aktuelle rapporter førte til anbringelser. Jeg undres igen over, at dette ikke er i fokus, da det som sagt næsten må være mere problematisk, at vi har et sikkerhedsnet – Børn og Unge-udvalget -, som består af fagpersoner – herunder to psykologer – der ikke fanger eventuelle problemer i den psykologiske undersøgelse.
Det faglige grundlag for anbringelser
På baggrund af den generelle lave validitet af FKU’er og som følge af, at jeg fra 2014-2018 for Socialstyrelsen eksternt har formidlet mit eget godkendte best evident practicebud til psykologer vedrørende FKU samt igennem 10 år har undervist socialrådgivere på både diplom- og grunduddannelse og eksamineret dem i både psykologi/psykiatri, der er mit hovedområde, men også i jura og socialfag, er jeg for nylig blevet spurgt af en advokat, om jeg vil være ansat nogle timer ugentligt ift. at udføre Second Opinion på FKU’er før, de kommer i Børn og Unge-udvalget for at kritisere/dementere grundlaget for eventuelle anbringelser. En Second Opinion kan selvfølgelig også udformes efter, hvis der allerede er sket anbringelse eller lignende på et ikke tilstrækkeligt videnskabeligt fundament.
Advokater taber desværre mange af disse sager på grund af manglende fokus på det faglige indhold af den psykologiske undersøgelse…
Advokater taber desværre mange af disse sager, når de repræsenterer en familie i Børn og Unge-udvalget på grund af primær forholden sig til rammer (der er vigtige) uden fokus på det faglige indhold af den psykologiske undersøgelse, der dermed står uimodsagt. Familier skal selvfølgelig bruge en advokat, men min faglige kritik af de psykologiske undersøgelser har før medført ændring af samvær, flere foretagelser af nye FKU’er, hjemgivelse og enkelte sager desværre også uden den store ændring.
Herudover er jeg af et andet firma blevet spurgt om jeg vil fungere som partsrepræsentant i komplekse sager på børne-, unge- og familie-området.
I de ansættelser på timebasis vil jeg tage hårdt fat i det faglige grundlag for alle vurderinger og beslutninger samt hvad, der ligger til grund for henholdsvis psykologiske og socialfaglige skøn. Samtidig vil jeg gøre meget ud af at få navnene frem på dem, der udfører partisk eller uvidenskabeligt arbejde. Herunder både socialrådgivere, psykologer og advokater.
Opfordring til forældre
Alt dette vil jeg i starten af det nye år uddybe i videoer på Youtube og skriftligt her på siden.
Indtil da vil jeg på det kraftigste anbefale, at man som forælder med udsigt til at få foretaget en FKU holder sig langt væk fra psykolog Knud Hjulmand, psykolog Lise Merrild samt psykolog Karen Krag, der har medvirket til anbringelse af Mathias fra ”Nødråb fra børnehjemmet” alene via sine ”fornemmelser” og frie tolkninger. Se Second Opinion af Krags rapport her. Herudover til enhver tid klage over, hvis der bliver brugt RORSCHACH (blækklat-test) eller der forekommer frie tolkninger fra psykologer eller andre fagfolk.
Hvad skal der ske?
Mange flere psykologer, jurister og socialrådgivere skal på forsiden.
De psykologer, der sidder i Psykolognævnet og Ankestyrelsen skal bestemt også på forsiden i forhold til, hvad de har ladet gå igennem uden at problematisere på grund af lav faglighed, manglende opdatering eller mulige vennetjenester.
Det vil føre til, at mange flere end de fem nævnte psykologer kommet i søgelyset, da der i vores sikkerhedsnet – Psykolognævnet og Ankestyrelsen – går fejl igennem hver dag.
Dermed ville mange hundrede psykologer med tilbagevirkende kraft blive set på, og man vil finde, at der sker for mange anbringelser uden grundlag, hvormed Mette Frederiksens og Astrid Krags målsætning i forhold til flere anbringelser er helt gal.
Frem med navnene på lokalpolitikerne, advokaterne, psykologerne, der sidder i Børne og Unge-udvalget og er dem, der beslutter at anbringe uden grundlag.
Til sidst frem i aviserne med alle fagpersoner på anbringelsesområdet, der ikke kan andet end, hvad man kan google sig til – og det er mange!
Det sker nok ikke, da aviserne har nemmere ved at finde enkelte syndebukke frem for at undersøge og kritisere systemet selv.