LISE MERRILD SOM EKSPERT

ICD10-screening er en godkendt metode

Lise Merrild er på ingen måder et kendt navn inden for forældrekompetence-undersøgelser (forkortet FKU), og ifølge hendes hjemmeside udfører hun heller ikke FKU’er og har ingen erfaring med dette, men primært med skoler og institutioner. Det er samtidig logisk nok, at Merrild ikke kender til ICD10-screening, da hun har studeret i en tid, hvor psykiatri ikke indgik i uddannelsen – dette gælder i øvrigt alle Ekstra Bladets eksperter.

ICD10-screening er imidlertid en af Socialstyrelsen godkendt metode til brug i forældrekompetence-undersøgelser.
I denne artikel kan ses mine slides, der indeholder PSE og som blev godkendt som bud på Best Practice, da jeg i 2014 holdt oplæg om retningslinjerne for FKU gennem Seminarer.dk, som er underleverandør for Socialstyrelsen, i Børnekataloget, samt en bekræftelse fra Socialstyrelsen af dennes godkendelse.

PSE er udviklet sammen med ICD10, og de anvendte definitioner specificerer de symptomer, som indgår i de diagnostiske kriterier i ICD10. PSE er derfor en konkret guide til et semistruktureret diagnostisk interview i henhold til ICD10.

Prof. Ole Mors, leder af PSE træningscenteret ved AUH og formand for diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.

PSE, som er godkendt, går altså ind i beskrivelserne af symptomerne, der er beskrevet i ICD10, i form af et semistruktureret interview, som man kan bruge dele af for at udelukke, at der for eksempel er tale om en depression, som nemt kan behandles eller tilsvarende. Læs videre for en vigtig pointe vedrørende dette, når man skal vurdere forældrekompetence.

Det siger forhåbentligt sig selv, at en screening ikke er en fyldestgørende eller dybdegående gennemgang af alle diagnoser (som i så fald også ville inkludere alle fysiske lidelser, da ICD10 også inkluderer disse.)
Der screenes selvfølgelig kun for, hvad der kan være mistanke om på baggrund af observation – for eksempel ekstremt nedsat mentalisering eller abnorme fund ved personlighedstest, og det er derfor ikke som Merrild udtaler tilfældet, at jeg ‘kører hele ICD10 igennem fra en ende af.’

Det bliver dog endnu værre ved, at hun udtrykker, at ‘så krydser han lige af for autisme.’ Autisme findes i mange former og er defineret som en udviklingsforstyrrelse, som enhver med bare lidt faglighed ved udredes via diverse målrettede undersøgelsesprocedurer, hvis der i screening findes mistanke herom.

ICD10-screening er ekstremt vigtig i en FKU

PSE/ICD10-screening er en screening for psykiske lidelser, hvilket er yderst vigtigt i en FKU eller børnesaglig undersøgelse, da man ellers risikerer at vurdere fuldstændigt fejlagtigt på baggrund af at overse en for eksempel let-behandlelig depression eller endnu vigtigere ikke at vide, at årsagen til de eventuelt negative scores, der forekommer i undersøgelsen, er forårsagede af for eksempel en akut belastningsreaktion, der reelt er forårsaget af den indgriben, kommunen foretager. Dermed måler man billedligt talt på, om forældre, der har en pistol i munden, bliver det mindste nervøse, og hvis de gør, så fjerner man deres børn.

Herudover er det ekstremt vigtigt at vide, om barnet i virkeligheden har en psykisk lidelse, der gør, at barnets adfærd, som man ellers vurderer som værende et udtryk for omsorgssvigt, i virkeligheden intet har med forældrene at gøre. Børn fjernes for eksempel i hobevis på baggrund af dårlig øjenkontakt med forældrene – men hvis ikke man har undersøgt for eventuel psykopatologi, finder man måske ud af 5-6 år efter, at det skyldtes en udviklingsforstyrrelse og ikke var udtryk for omsorgssvigt.

Jeg håber i dén grad, at Ankestyrelsen er bekendt med ovenstående, da det ellers betyder, at de, hver gang de vurderer en sag med en beskrivelse af en lavt mentaliserende forælder (hvilket man for eksempel kan blive, hvis man har en belastningsreaktion) eller en sag, hvor et barn ikke ser forældrene i øjnene, vil fastholde utilstrækkelig forældrekompetence og kommunens beslutning om fjernelse.

Det tyder dog desværre på, at Ankestyrelsen ikke er bekendt med ICD10-screening, idet Ekstra Bladets journalist skriver til mig per mail, at ‘eksperterne’ kritiserer mig for brug af ikke valid metode i form af ICD10 – disse eksperter inkluderer Knud Hjulmand, der sidder i Ankestyrelsen. I det tilfælde ved Ankestyrelsen med andre ord ikke, hvad der er godkendt i Socialstyrelsen og hvad der er validt og ikke validt (for eksempel godkender de rapporter med brug af Rorschach-test (blækklat-test), som Socialstyrelsen beskriver som lavvalid i forhold til vurdering af forældrekompetence.)

Samtlige forældre, der har fået anbragt børn, bør stille dem selv spørgsmålet: Ved de eksperter, der vurderer min sag i Ankestyrelsen, nok om det, de vurderer på eller skal vurdere i forhold til?

Uforståeligt

Far udtrykker i en af samtaler at han har tænkt meget over hvad UT har spurgt ham til hvad der kan garantere at han ikke hvis han bliver stresset eller kommer til at slå sit barn

Læsbarheden af mine rapporter problematiseres med oplæsning af ovenstående sætning, hvortil jeg svarer, at enhver med IQ over 85 kan forstå, hvad der står. Jeg er slet ikke forelagt pågældende sætning og mit svar tages helt ude af kontekst, da det jeg af journalisten bliver orienteret om er, at mine rapporter er skrevet med højt LIX-tal – hvilket bestemt ikke er tilfældet for den sætning, der refereres til. Der tages her udgangspunkt i en enkelt sætning, som tilsyneladende er gået den medarbejder, der har stået for korrekturlæsning af det sproglige, forbi.

Det mit svar henviser til er, at jeg lader faglige begreber stå. Dette gøres helt bevidst og af én bestemt grund:
Fagord har en bestemt samlet betydning og skrives ind i en bestemt referenceramme. Gøres dette ikke, skal man som alternativ udlægge for eksempel mere end 25 bestemte betydninger afhængigt af, hvilken skoledannelse inden for psykologien, der er tale om. For eksempel begreberne identitet og personlighed, hvor man alene ved opslag i en gymnasiepsykologibog kan finde uendeligt mange definitioner. Det enkelte fagord er derfor bibeholdt, da definitionen fremgår af testmaterialet.

Hvor er retssikkerheden, egentlig?

Det problematiseres i videoen, at det ‘ikke er ordentlig retssikkerhed’, at man skal betale en anden psykolog for at udarbejde en Second Opinion på mine undersøgelser, idet jeg ikke er autoriseret og dermed ikke kan klages over, hvortil jeg svarer, at mange får en Second Opinion gennem kommunen. Denne praksis genkender tre af eksperterne ikke. Det er imidlertid min erfaring – man kan for eksempel ty til, at det netop har været tilfældet i stor mediedækket sag fra den ellers udskældte Frederiksberg kommune.

Herudover er det principielt set også ligegyldigt, om man kan anke eller klage, da Ankestyrelsen og Dansk Psykolognævn som nævnt åbenlyst ikke ved, hvad der er validt og ikke validt eller hvad der er godkendt og ikke godkendt. Hermed giver det ingen retssikkerhed at kunne anke eller klage, når eksperterne ikke kender til det område, de skal agere eksperter i.

Autorisation

Autorisation giver, i modsætning til hvad Merrild udtrykker, absolut ingen sikkerhed for kompetencer. Hvis man er i tvivl herom, bør man, ligesom undertegnede har gjort, gennem flere år både direkte og på de sociale medier rette henvendelse for at finde ud af, at der findes nul dokumentation for, at autorisation har den mindste værdi – både generelt, men specielt set i forhold til FKU’er.

Det er et oplagt kneb i en shitstorm at klandre mig for en manglende klagemulighed. Imidlertid er det lovgivning på området, der kan klages over og dermed politikerne, da autorisation først er blevet lovpligtig ved forældrekompetence-undersøgelser marts 2020, og mine undersøgelser er foretaget i 2018, hvor jeg i lighed med mange andre psykologer har praktiseret uden autorisation.

Det findes pudsigt, at ekspertgruppen, nu hvor de taler om autorisation, ikke kommer ind på det, som de er gjort opmærksom på – nemlig at en psykolog i deres netværk mod betaling har modtaget autorisation uden tilstedeværelse, og psykologen, der solgte autorisationen, har trukket sin egen autorisation, da der har været politisag. Sagen med psykologen, som er én af dem, der har købt falsk autorisation, ligger i øjeblikket til behandling i Dansk Psykolognævn.

Ikke trænet i test, familiedynamikker og børnesamtaler?

Merrild problematiserer, at jeg på grund af manglende autorisation ikke er trænet i test, familiedynamikker og børnesamtaler.
I forhold til test skal det siges, at autorisationen for eksempel kan inkludere en enkelt test, DIPQ, der slet ikke er psykologspecifik, men som også for eksempel praktiserende læger og sygeplejersker må udføre, eller der kan være tale om helt banalt at kunne opgøre en selvrapporteringstest, hvilket man har haft på meget højere niveau i test og metode på psykologistudiet. Sammenlagt har ingen af de test, man på meget lavt niveau udfører under autorisation, den mindste relation til forældrekompetence-undersøgelser.

I forhold til kritikken med, at det uden autorisation ikke er sikret, at man er inde i familiedynamikker og børnesamtaler, så er det helt absurd, at dette bliver nævnt af flere årsager:

1. For det første er børnesamtaler absolut ikke en del af ret mange psykologers autorisation. Det samme gælder familiedynamikker, som man i øvrigt har læst om på psykologistudiet og som autorisation kun omhandler, hvis man får autorisation på familieområdet, hvilket meget få psykologer gør. I tilfælde af, at denne autorisation forekommer, handler det for eksempel om at få en times tilbagemelding fra en psykolog, der måske sågar er dumpet på psykologistudiet i netop samme fag.
2. Jeg har på både socialrådgiveruddannelsen og efter-/videre-uddannelse på børne- og ungeområdet igennem mange år undervist i både børnesamtaler og familiedynamikker.
3. Pudsigt nok har socialstyrelsen fundet mit CV tilstrækkeligt vægtigt til at kunne varetage undervisning af socialrådgivere og psykologer, der i forvejen er specialiserede på området.
4. Jeg har skrevet bøger om emnerne, der blandt andet bliver brugt i Socialtilsyn.

Jeg håber, at det er tydeligt for enhver

Jeg håber, at det efterhånden er tydeligt for enhver læser, at det både er tragikomisk og ren luft, det der kommer fra eksperterne – som Ekstra Bladet selv skriver i mail til undertegnede, at de selv står for at vurdere i forhold til faglighed.

Pressenævnet er inde over sagen i forhold til inhabilitet og der er aktuelt injurieadvokat inde over også.

Det er nu, man virkelig gerne vil indgive en kraftig klage til psykolognævnet over eksperter som Lise Merrild.

Problemet er bare, at de såkaldte eksperter alle, uden at dette er blevet ekspliciteret af EB, enten simpelthen er de personer, jeg tidligere har klaget over, selv sidder i Ankestyrelsen eller psykolognævnet eller har tæt faglig eller venskabelig relation til personer i disse.