Følgende udtrykker Charlotte Vestergaard til Lokalavisen Århus på vegne af familieinstitutionen Bethesda, som jeg har udført forældrekompetence-undersøgelser (forkortet FKU) for. I forrige artikel vedrørende Bethesda, som Lokalavisen Århus bragte, var udmeldingen blot, at de stoppede samarbejdet på baggrund af mangelfuldt skriftligt arbejde.
»Han oplyste i december 2018, at han var nødt til at melde fra til en opgave af personlige årsager, og det var samstemmende med, at vi havde besluttet at afslutte samarbejdet med ham på grund af utilfredshed med hans arbejde. « […]
Lokalavisen Århus den 16/7
Efterfølgende – og før ovenfor citerede artikel – har jeg over for journalist fra Lokalavisen Århus henvist til, hvor denne kunne få dokumenteret, at Bethesda i slutningen af 2018 anbefalede mig til anden kommune.
Udmeldingerne fra Bethesda vedrørende stop af samarbejde er derfor ikke kun problematiske på baggrund af kraftig ændring af udsagn.
Det må også siges at være dybt problematisk, at de beskriver, at dét at jeg meldte fra i forhold til en opgave var samstemmende med, at de havde besluttet at afslutte samarbejdet med mig på grund af utilfredshed med arbejdet, da det derfor må betyde, at de, mens de tilsyneladende skulle mene, at mit arbejde var mangelfuldt, anbefalede mig til komplekse sager i andre kommuner.
»Jeg er blevet bekendt med, at der i andre kommuner er blevet rettet henvendelse om bekymringer af kvaliteten af det arbejde, Michael Adam Guul har leveret, og på trods af den bekymring har man fortsat samarbejdet. Jeg har behov for at finde ud af, om det samme er sket i Aarhus. Har forvaltningen eller Bethesda vidst, at der har været tvivl omkring hans arbejde, og hvordan har man håndteret det? Det vil jeg gerne have svar på,« fortæller Almaz Mengesha.
Lokalavisen Århus den 9/7
I forhold til dette citat fra byrådsmedlem Almaz Mengesha i Lokalavisen Århus kan ovenstående altså på baggrund af Bethesdas egne udtalelser opklare dette.
Det findes i øvrigt absurd, at der kommer fokus på henvendelser vedrørende bekymringer over kvaliteten af arbejdet i en FKU, da det inden for området er alment kendt, at der i forhold til hver anden til tredje anbringelse bliver klaget over kvaliteten af FKU’en til enten kommunen, Ankestyrelsen, Dansk Psykolognævn, politikere, institutioner med flere.
Alle led bør undersøges
»[…] Hvis der har været den mindste bekymring om det faglige grundlag, så undrer det mig virkelig, hvordan de rapporter kunne slippe igennem,« lyder det fra Almaz Mengesha […]
Lokalavisen Århus den 16/7
Almaz udtrykker ligeledes i artiklen, som ovennævnte citat er fra, at hele processen bør gennemgås. Dette må siges at være relevant af flere årsager:
Trods undertegnedes påpegning af den manglende validitet i forhold til FKU, har Bethesda brugt Rorschach-test (blækklat-test) i alle undersøgelser udført af deres fastansatte psykologer (dette er netop, hvad jeg har udtalt generel kritik af i forhold til Ankestyrelsen og Dansk Psykolognævn og som har startet sagen i Ekstra Bladet.)
Bethesda udtaler i første artikel i Lokalavisen Århus, at de fuldt ud står inde for de FKU’er, de har været medvirkende til at udforme – medvirkende på den måde, at de satte dem sammen med deres pædagogiske observationer.
Samtidig er undersøgelserne – og dette gælder for alle sager – gennemset af to uvildige psykologer, én jurist/advokat og to kommunalpolitikere – der i øvrigt er de personer, der i Børn- og ungeudvalget træffer afgørelse på baggrund af en samlet vurdering af pædagogiske, sundhedsfaglige og skolemæssige udtalelser og til sidst det, der vægtes rigtig højt: De observationer, som Bethesda har foretaget, der er døgnobservationer over lang tid.
Det er selvfølgelig sørgeligt, hvis Børn- og ungeudvalget på baggrund af en kommunes indstilling til dette har truffet afgørelser på grundlag af data fra forskellige faggrupper, hvis disse alle ikke peger i præcis samme retning.
Undertegnede kan selvfølgelig kun stå til ansvar for den rent psykologiske del, specielt set i lyset af, at jeg er kritiseret for ikke at gennemlæse sagsakter. Dette kan som kritik være til diskussion, selvom der ikke er retningslinjer men alene anbefalinger i forhold til dette, og det skyldes to forhold, som jeg kan stå fuldt ud inde for:
Det kan ikke undgås at blive negativt påvirket af andres negative udtalelser og samtidig er en psykolog ikke uddannet til for en kommune at skulle sammenfatte, hvad andre fagpersoner mener. Det er netop socialrådgiveren, der er uddannet tværfagligt og arbejder under en lovgivning, der meget firkantet skal sikre en helhedsvurdering; herunder for eksempel sociale, sundhedsmæssige, pædagogiske og skolemæssige faktorer og indhente relevant info fra disse.
Der anbringes formentlig 50% for mange børn
Som jeg er citeret for i artiklen, finder jeg fokus på hele processen vigtig, men det findes mindst ligeså vigtigt at undersøge de forhold, som undertegnede peger på som fagperson, nemlig brug af den nævnte Rorschach-test i de foretagne undersøgelser på Bethesda samt fokus på, om der findes fornemmelser, synsninger og frie fortolkninger uden videnskabeligt belæg i andres rapporter.
I de utal af rapporter, jeg har læst, har det maksimalt været 25%, der bare udgjorde et tilnærmelsesvist videnskabeligt evident billede af de psykologiske forhold.
Som uddannet socialrådgiver har Almaz selv stor indsigt i området og kan, hvis hun ønsker objektivitet i politik, oplagt gøre mine kritikpunkter til generelle og ikke blot gældende for Bethesda.
Sagen må have partiet Venstres og andre i oppositionens store interesse, da der reelt ikke findes retssikkerhed for forældre, der anker deres sag til Ankestyrelsen…
Dette set i lyset af, at hele den hetz, Ekstra Bladet har udført i forhold til undertegnede (udover på en smart måde at sammenflette sagens følelser fremfor fakta ved at inddrage historier om eks-kæreste med gensidige anmeldelser af hinanden af trusler m.m.) absolut ikke er relateret til Århus.
Sagen må have partiet Venstres og andre i oppositionens store interesse, da der reelt ikke findes retssikkerhed for forældre, der anker deres sag til Ankestyrelsen. Denne accepterer psykologers brug af Rorschach-test, som Socialstyrelsen udtrykker har lav validitet (klik på link > hent publikationen og se side 12) og kritiserer samtidig undertegnede for at gøre brug af såkaldt “ikke-valid metode” i form af PSE/ICD10-screening, som Ankestyrelsen og Dansk Psykolognævn endda giver udtryk for ikke at kende til, hvilken Socialstyrelsen i 2015 imidlertid godkendte. Ergo vurderer både Ankestyrelsen og Psykolognævnet sager som eksperter i noget, de reelt ikke ved noget om i forhold til, hvad Socialstyrelsen har godkendt af videnskabelig retningslinjer.
Dette fører et spændende politisk perspektiv med sig, nemlig at Mette Frederiksens og Astrid Krags intention om 50% øgning i anbringelser dermed ikke bare mangler grundlag men bygger på et grundlag, der reelt viser, at der formentlig nærmere anbringes op til 50% for mange på baggrund af ovenfornævnte.
Dette fører et spændende politisk perspektiv med sig, nemlig at Mette Frederiksens og Astrid Krags intention om 50% øgning i anbringelser dermed ikke bare mangler grundlag men bygger på et grundlag, der reelt viser, at der formentlig nærmere anbringes op til 50% for mange på baggrund af ovenfornævnte.
ICD10-screening i en FKU
I forhold til at der formentlig bør anbringes mange færre, skal følgende understreges:
De såkaldte eksperter fra Ekstra Bladet, der sidder i Psykolognævnet og Ankestyrelsen udtrykker ikke at kende eller forstå PSE/ICD10-screening og dets rolle som et vigtigt redskab i en FKU.
Dermed måler man billedligt talt på, om forældre, der har en pistol i munden, bliver det mindste nervøse, og hvis de gør, så fjerner man deres børn…
PSE/ICD10-screening er en screening for psykiske lidelser, hvilket er yderst vigtigt i en FKU eller børnesaglig undersøgelse, da man ellers risikerer at vurdere fuldstændigt fejlagtigt på baggrund af at overse en for eksempel let-behandlelig depression eller endnu vigtigere ikke at vide, at årsagen til de eventuelt negative scores, der forekommer i undersøgelsen, er forårsagede af for eksempel en akut belastningsreaktion, der reelt er forårsaget af den indgriben, kommunen foretager. Dermed måler man billedligt talt på, om forældre, der har en pistol i munden, bliver det mindste nervøse, og hvis de gør, så fjerner man deres børn.
Herudover er det ekstremt vigtigt at vide, om barnet i virkeligheden har en psykisk lidelse, der gør, at barnets adfærd, som man vurderer er et udtryk for omsorgssvigt, i virkeligheden intet har med forældrene at gøre. Børn fjernes for eksempel i hobevis på baggrund af dårlig øjenkontakt med forældrene – men hvis ikke man har undersøgt for eventuel psykopatologi, finder man måske ud af 5-6 år efter, at det skyldtes en udviklingsforstyrrelse og ikke var udtryk for omsorgssvigt.
Til sidst kan nævnes en lidt mere teknisk detalje, hvilket videnskabeligt set er helt tragikomisk, nemlig, at personer fra Ankestyrelsen og Dansk Psykolognævn problematiserer ensartethed/copypasting, når der er tale om viden, der burde være basal for enhver testkyndig, nemlig det faktum, at undersøgelser med en lav varians i svarmuligheder giver samme beskrivelse i de tre til fem sider, som computeren spytter ud på baggrund af, hvad den undersøgte svarer, og dette sættes naturligt over i dén “undersøgelses-skabelon”, der er aktuel, således at læseren kan se, hvad man efterfølgende tolker på. For læseren der ikke lige er inde i test, kan det måske lyde mærkeligt, men det svarer til, at den generelle beskrivelse af depression er ensartet uafhængigt af, om man opnår diagnosen via det at opfylde forskellige kriterier.
Konklusion
Sammenlagt er jeg virkelig glad for, at denne proces tages op til grundig vurdering, men meget ked af, hvis det skulle vise sig blot at være politisk stemmeslugeri.
Dette er Almaz dog ikke kendt for, og jeg håber derfor bestemt på, at hun sørger for, at der på Ekstra Bladets forside står:
“Ankestyrelsen og Dansk Psykolognævn er fup og fidus”
og i underteksten:
“men understøtter meget godt Mette Frederiksens og Astrid Krags politik på uvidenskabelig grundlag.”