MIN KRITIK AF RORSCHACH

aug 20, 2021 | Beslutninger om børn, unge og familier, Mine holdninger

Én af de ting, der førte mig i medierne, var min kritik af brug af Rorschach-test/blækklat-test i forældrekompetence-undersøgelser (forkortet FKU.) Dette kritiserede jeg både andre psykologer, Ankestyrelsen samt Psykolognævnet for. Rorschach-testen er af Socialstyrelsen beskrevet som værende lav-valid for brug til vurdering af forældreevner.

Fra Socialstyrelsens pjece om Adoption uden samtykke. Dette kan ses her (klik på link > hent publikationen og se side 12).



Generel kritik af Rorschach

Testen har lav validitet, hvilket betyder, at den ikke i ret høj grad måler på det der ønskes målt (specifikke psykiatriske lidelser, bestemte personlighedsfaktorer).

Testens resultat er meget subjektivt afhængig af, hvem der tester. Kritikken er her af Rorschach, at den mangler pålidelighed (reliabilitet). Med andre ord kan to psykologer komme til meget forskellige konklusioner, selv når de ser på det samme persons svar.

Bekymringer over diagnoser

Testen har vist en vis effektivitet i diagnosen af ​​sygdomme præget af forvrænget tænkning som skizofreni og bipolar lidelse.

Nogle eksperter advarer dog om, at da Exner-scoringssystemet indeholder fejl, kan klinikere være tilbøjelige til at overdiagnosticere psykotiske lidelser, hvis de er stærkt afhængige af Exners system.

Præmissen for testen er, at mennesket projicerer sine (repræsentative) mentale tilstande over i et billede. Dette er der ingen neurokognitive studier, der med evidens indikerer.

Klik på linket for at læse en generel skeptisk forståelse af Rorschach

Lidt for nørderne

Læs her lidt mere for nørderne, der også inkluderer metaanalyser, der finder at delle af det man vurderer på reelt ikke har den mindste validitet – altså at man udsiger dermed noget som man ikke måler på.

Læs et godt eksempel på én, der har sagt det samme som mig for 20 år siden uden, at der er gjort det mindste ved det – og han var endda gift med en minister! Der er dog en del misforståelser såvel faglige som metodiske i den artikel, men det burde ikke ændre på, at budskabet netop burde undersøges nærmere.

Discover more from MICHAEL ADAM GUUL

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading