Mit forhold til Sophie har været turbulent, og jeg er ikke uskyldig i den sammenhæng. Jeg har truet hende, som man kan høre på optagelserne, og det er selvfølgelig beklageligt.
Imidlertid er der en anden side af historien.
Jeg skulle ifølge hende have givet hende PTSD
For det første opsøgte Sophie mig på baggrund af angst-/PTSD-symptomer, hvilket hun selv udtaler i politirapporten. For det andet – og allervigtigst – har hun efter vores forhold haft en adfærd, som tegner et billede af en person, der bestemt ikke har PTSD eller er bange (et af hoved-symptomerne på PTSD er undgåelsesadfærd i forhold til alt, der relaterer sig til årsagen):
1. Hun ses nu med mine børn, som jeg dengang ikke måtte se for hende. Dette er dokumenteret via en børnesamtale med mit barn:
2. Hun opsøger mig sammen med sin nuværende veninde, som er moren til mit barn, i familieretten. Hun kontakter mig ikke direkte, men hun sidder i mit barns mors bil under mødet, og det gør hun stadig, da jeg kommer ud. Dette er meldt til politiet i forhold til polititilhold.
3. Hun beholder registreringsattesten til min Audi Q5, og politiet skal ind over, før hun afleverer den.
4. Hun ringer efter vores forhold til mine arbejdsgivere forskellige steder og spreder rygter og kommer med løgnagtige påstande om mig.
5. Hun udtaler sig åbent til medierne med navn og ansigt trods polititilhold, der er gensidigt gældende, blandt andet med løgne om vores forhold.
6. Hun udtaler til Ekstra Bladet, at hun ønsker at komme videre med sit liv, men samtidig stiller hun op i medierne med navn og ansigt i en sag, der er så udbredt, at hun nu for evigt vil være kædet sammen med mig, da mange af dem, hun fremover møder, naturligt vil kæde hende sammen med mig.
Sophie i retssagen imod mig: Da hun i retssagen mod mig(hvor jeg desværre ikke har haft retssikkerhed, da der er foretaget domsafsigelse trods min udeblivelse med lovlig forfald) kom nogle meget tydelige løgne frem 1) af politirapporten fremgår, at jeg skulle have skubbet/kastet hende fra sofa og hen foran komfuret i køkkenet. Da jeg sagde til politiet, at de skulle køre til lejligheden for at se, at det ville kræve, at jeg kunne kaste 3 meter frem og 2 meter til siden ændrede denne forklaring sig pludseligt. 2) I følge politirapporten og Sophies udsigelser til politiet skulle hun være besvimet p g. a af sin angst og så skulle jeg stå over hende efterfølgende. Det blev i retten til, at jeg skulle have spændt ben eller skubbet.
ET af hendes vidner ( der er hendes bedste veninde) startede med at sige til politiet, at jeg havde gjort helt ekstreme ting, men det glemte Sophie under afhøringen, så hun dementerede, at det nævnte var sket.
Der er ligeledes ikke sammenhæng mellem, hvad hun siger i medierne om mig og så det hun fortæller i politirapporten og så senere i podcast. Men min udeblivelse fra retten og min advokats forsøg på at stoppe retssagen, da jeg ikke var tilstede med lovligt forfald blev gennemført trods dette, hvorfor den søde , men psykisk forstyrrede pige( der kan græde på kommando) forblev uimodsagt. Der var alene bevis på gensidige trusler som jeg også har lagt mig fladt ned ift og indrømmet. Resten blev domfældet ud fra alene Sophies gråd og gode historie. Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor professor Carsten Rene Jørgensen professor og psykolog på klinik for personlighedsforstyrrelser netop mente, at hun havde det man populistisk kalder borderline og var egnet til behandling pga graden af dette på klinik for personlighedsforstyrrelser. Et andet ord for borderline er pseudopsykopati og hvis man ser lidt på symptomer og kendetegn for denne lidelse ses hos nogle udtalte træk af manipulation, konfliktsøgen, opmærksomhedssøgen( hvilket passer godt med det billede hun selv fremstiller i medierne. En pige, der kan få opmærksomhed ved at nyde at være offer.
Er det en pige, der har PTSD og er bange for mig? Nej; et af de oftest sete symptomer man ser ift PTSD er netop undgåelse af forhold relateret til traumet!!!
Trusler fra Sophie
Man kan forarges over, at jeg offentliggører beskeder fra Sophie til mig. Der er dog kun tale om få ud af mange, og med måden, jeg bliver beskrevet på i medierne, er jeg opfordret til at lægge bare en smule ud om hende, så man kan se, at der er grundlag for, at Ekstra Bladet udlægger tingene ekstremt ensidigt, ukritisk og ude af kontekst.
I perioden hvor jeg kendte hende, havde hun anden diagnose – dette fik hun endda handikap-SU på baggrund af, da uvildige psykiatere fra SU-styrelsen stillede diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. På Instagram havde hun en profil, der hed: ”Tankerogkaffe -Mit liv med borderline og PTSD”, som nu er lukket, men jeg kan for bekræftelse ved henvendelse henvise til personer, der uafhængigt af undertegnede kan verificere dette.
Grunden til at dette nævnes her er dels, at hun benægter at have denne diagnose, hvilket understøttes af journalnotater fra et tidspunkt efter mit forhold til hende (jeg kan ikke udelukke, at hun ikke længere opfylder betingelserne for diagnosen) og dels at hendes (tidligere) diagnose og dét at hun har haft det svært kan relateres til og formentlig også undskylde, at hun har truet mig vedrørende syre og rockere. Dette er dog anmeldt til politiet (Se ovenstående billeder.)
Desuden stalkede hun mig, fik veninder til at filme mig på arbejde og brød ind på mit kontor for at tjekke min computer.
Misbrug af faglighed
Pigen har i vores forhold kæmpet en brag kamp for anerkendelse af sin borderlinediagnose via blandt andet sin tidligere profil “Kaffeogtanker” på Instagram. Hun har til mig udtrykt, at hun havde en mor, der kun elskede storebroren og en far, der godt nok var der, men var primitiv og meget lidt kvik, hvilket hun gik meget op i og var flov over, som ifølge Sophies udsagn samtidig var truende over for storebroren. Hun udtrykker, at årsagen til, at hun er svingende i humør, skærende i sig selv, banker sit hoved ind i muren, sparker til døre og sengen med sine skinneben, slår sig selv i hovedet m.m., er omsorgssvigt.
På baggrund heraf tigger og beder hun mig om en DIP-Q-test, der er en screening for personlighedsforstyrrelser. Her ligger hun lige på grænsen til BPD EUP (borderline.) Dette vil hun gerne have, at jeg formulerer til egen læge med henblik på ansøgning om handikap-SU.
Hun får mig tilmed overtalt til at få en aftale med professor i psykologi Carsten René Jørgensen, der samtidig er ansat på Klinik for personlighedsforstyrrelser. Han vurderer, at hun bør søge hjælp på Klinik for personlighedsforstyrrelser.
På baggrund heraf iværksætter SU-styrelsen en uvildig, psykiatrisk undersøgelse, der viser, at hun netop lider af emotionel ustabil personlighedsstruktur, hvilket hun på én og samme tid er glad for i forhold til økonomi og at hun ved, hvorfor hun er, som hun er, men samtidig ked af, da det er en diagnose, der ofte i almenbefolkningen bliver forbundet med manipulation, splitting, selvdestruktivitet, identitetsforstyrrelse, svingende humør, separationsangst m.m.
Det er ganske rigtigt, hvad der bliver udtrykt i artiklen Misbrug af faglighed vedrørende, at jeg også har testet hende, og at hun er psykisk forstyrret – dette er som ovenfor nævnt også vurderet af uvildig psykiater fra SU-styrelsen og herudover jo dokumenteret ved, at hun kom i behandling på netop Klinik for personlighedsforstyrrelser. Det er pudsigt nok også en læge herfra, der udtaler sig.
Det virker dog til, at hun nu via nogle års hjælp heldigvis mangler et symptom eller tilsvarende for at opfylde kriterierne helt. Imidlertid virker hendes fremtræden i medierne (til trods for at hun opsøgte mig første gang i en pause på baggrund af angst-/PTSD-symptomer) nu ikke at være så PTSD-agtige, som hun ellers påstår, da ét af hovedsymptomerne på dette netop er undgåelse af alt, der omhandler traumet.
Imidlertid er hendes adfærd fortsat forenelig med den opmærksomhed og sekundærgevinst, der kan være i at få nu almenbefolkningens medlidenhed. Man skal huske, at historisk set har borderline været kaldt både pseudoneurotisk skizofreni og pseudoneurotisk psykopati.
I forhold til at jeg skulle have skubbet hende, beskrives at dette var fordi, hun var borderliner – journalistens smarte forsøg på at omskrive, hvad der er sagt, som imidlertid er rigtigt: At jeg har været nødt til at fastholde hende og puffe hende én gang i maven én af de utallige gange, hvor hun har spyttet og slået mig, og i forhold til det med puf i maven, at hun har stået med en kniv og ville begå selvmord.
I forhold til medicinindtag er det helt korrekt, at jeg har været nødt til at styre denne og sågar gemme hendes piller, da hun flere gange har taget overdosis og den ene af gangene desværre endte med at skulle indlægges, efter at jeg ellers havde forsøgt at holde hende tilbage fra at gøre, hvad hun ville. Jeg er ligeledes blevet truet med køkkenkniv, mens jeg lå på sengen og har udført nødværge for at få hende væk.
En pædagog eller psykolog (Marija) udtaler sig. Det er helt forståeligt, at hun overtolker, når det sker på baggrund af en karikeret historie ude af kontekst og uden kendskab til det samlede billede. Hun bliver et nemt offer for en journalist, der vil have overskrifter.
Til sidst er det selvfølgelig naturligt, at jeg udtaler mig om en intim relation med udgangspunkt i min faglige viden, der selvfølgelig er blandet ind i dette – specielt set i lyset af, at Sophie dagligt læste alt om borderline og havde en adfærd, som hun også selv relaterede til diagnosen.
Socialrådgiver på falsk grundlag
Jeg er bekendt med, at Ekstra Bladet glemmer at nævne, at pigen, der udtaler sig, er socialrådgiver med speciale i børn/unge, men har snydt med sine eksaminer og har fået samfundsvidenskabeligt uddannet til at skrive en af de opgaver, hun havde svære udfordringer med imod betaling. Dermed bør journalister, Dansk Socialrådgiverforening, kommuner der ansætter hende og Ekstra Bladet komme frem med, at hun har snydt med sin socialrådgiveruddannelse, i kraft af hvilken hun ellers skal til at tvangsfjerne børn – for det er netop en socialrådgiver, der som myndighedsperson tvangsfjerner børn, og ikke mig som psykolog.
