EKSTRA BLADET TRÆKKER OVERSKRIFT OM DIAGNOSER TILBAGE

feb 23, 2022 | Fremhævet, Grotesk journalistik, Medieomtale

Ekstra Bladet trækker overskrift tilbage

Denne artikel blev oprindeligt foranlediget af, at Ekstra Bladet i deres seneste artikel bragte følgende overskrift: “13-15 psykiatriske diagnoser og elektrochok”. Dette er nu rettet til “Psykiatriske diagnoser og elektrochok” – læs gerne selv den nu ændrede artikel på Ekstra Bladets hjemmeside.

Som det kan ses i slideshowet nedenfor, har min advokat aldrig, som de ellers skrev, beskrevet, at jeg skulle have 13-15 diagnoser, og dette beror på en misforståelse fra en socialrådgiver under en personundersøgelse, hvilket der kan læses mere om længere nede i artiklen.

Overskriften blev af Ekstra Bladet trukket tilbage og lavet om efter, at jeg fremlagde absurditeten i, at jeg skulle have 13-15 diagnoser for journalisten og at min advokat ligeledes skrev til journalisten, at det ikke var korrekt, at hun havde beskrevet mig med dette. Se også dette i slideshowet nedenfor, før du læser videre. Herudover har både psykologer og psykiatere henvendt sig til Ekstra Bladet og til andre medier i forhold til, at det ikke kan lade sig gøre at have så mange lidelser og derfor var åbenlyst hetz og Fake News, hvilket har resulteret i, at to journalister ville gå ind i sagen.

Den oprindelige artikel, som blev skrevet ud fra, at Ekstra Bladet udtalte, at jeg havde 13-15 diagnoser, er bevaret under dette slideshow, og her forklares dels, hvorfor jeg ikke kan have 13-15 diagnoser, hvilke diagnoser, jeg faktisk har samt hvordan, denne misforståelse fra en socialrådgivers side er opstået.

Jeg håber, at det, både med Ekstra Bladets tilbagetrækning og nedenstående forklaring, er tydeligt for enhver, at overskrifter ofte kan bero på misforståelser, manglende oplysning, forvrængninger eller ren luft.

Ekstra Bladet skriver, at jeg ifølge min advokat har 13-15 diagnoser

Ekstra Bladet skriver, at jeg ifølge min advokat har 13-15 diagnoser.

Imidlertid er dette ikke, hvad min advokat har udtalt (se slideshow), men hvad en socialrådgiver ved kriminalforsorgen under en personundersøgelse har skrevet, nemlig, at jeg har 13 til 15 diagnoser, men det, jeg har sagt til vedkommende, er, at der har siddet 13-15 mennesker til konference og været uenige om diagnose i forhold til, om det var depression periodisk UNS, depression enkeltperiode, tilpasningsreaktion, PTSD, akut belastningsreaktion m.m. Ergo har det været diskuteret, hvor jeg åbenbart har sagt, at de har siddet 13-15 mand og haft hvert deres bud til en konference, hvilket nu er blevet til, at jeg har haft 13-15 diagnoser – det lyder jo også bedre. Socialrådgivere og medier har tilsyneladende en unik evne til ikke at forholde sig til hverken videnskabelig dokumentation eller måske bare bruge lidt sund fornuft.

Det er slet ikke muligt at have så mange diagnoser – og det har jeg ikke

For det første: Hvis man har så mange diagnoser, så kommer man ikke i fængsel. Så bliver man tilbudt retspsykiatrisk behandling.

For det andet har jeg mødt en rekord engang med en patient, der havde været diagnosticeret med 8 forskellige lidelser. Der findes dog i udlandet eksempler på 11. Det ville være Breaking News i Sundhedsstyrelsen og internationalt i forskningsverdenen, hvis der eksisterede et menneske med så mange lidelser.

For det tredje ville det godt nok være sejt, hvis jeg med 13-15 diagnoser samtidig, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, har kunnet arbejde 90-100 timer om ugen, været associeret professor i psykologi/psykiatri, ansat eksternt ved Socialstyrelsen m.m. Dette gennem en ekstrem lang årrække.

For det fjerde er det ikke muligt at have 13-15 diagnoser, da ICD10 (der var aktuel frem til 1. januar 2022) er hierarkisk opbygget, således at alle symptomer, der skyldes en lidelse, som ligger højere i hierarkiet, ikke må udløse en selvstændig diagnose, der kan beskrives ud fra følger af den første diagnose. Hvis for eksempel en patient lidende af skizofreni (hallucinerer eller har vrangforestillinger) og samtidig som følge heraf bliver naturligt ængstelig, vil dette være inkluderet i diagnosen skizofreni som en naturlig del, uden at det er en del af den egentlig symptombeskrivelse, da skizofreni er hierarkisk organiseret over nervøse og stress-relaterede lidelser, hvorunder angst ligger.

Der er desværre ikke særlig stor validitet og reliabilitet i forhold til diagnoser (det kommer der også en podcast om på et tidspunkt), hvorfor det ikke er usædvanligt, at man ud fra de samme symptomer får forskellige diagnoser.

Herudover er det heller ikke umuligt at have flere diagnoser, da det ikke er usædvanligt at have det man kalder comorbide lidelser – altså samsygelige lidelser, hvor man for eksempel både har depression og angst eller for eksempel autisme og ADHD.

Men at have 13-15 diagnoser ville gøre dem, der gav diagnoserne så meget til grin i den psykiatriske og psykologiske verden, da det vil vise, at de ikke havde evnen til at være specifikke og præcise.

Hvis man har 13-15 diagnoser, ville det stort set være det samme som at sige, at “du har symptomer fra stort set alting”. Diagnoser, der er meget uspecifikke, betegnes typisk for eksempel UNS efter diagnosen, der henviser til, at det er en uspecifik lidelse af præcis dén art. Ergo er der hermed allerede beskrevet, at der er tvivl om, hvilken type, det præcis er. Der skrives i sådanne tilfælde en brødtekst under diagnosen, hvor der for eksempel kunne stå: “Depression UNS”, som der for eksempel gør ved mig (se slideshow) eller “Atypisk affektiv lidelse”. Dette betyder, at man opfylder dele af symptombilledet, men på en atypisk vis. For undertegnede i forhold til depression for eksempel ikke at føle så meget i stedet for at have et kraftigt forsænket stemningsleje.

Mine diagnoser

Jeg har, som det fremgår af nedenstående slideshow, i perioden 2019-2021 fået diagnoserne tilpasningsreaktion (det er en nervøs og stress-relateret reaktion på de mange beskyldninger fra henholdsvis min ekskæreste og optakten til sagen i medierne, der strækker sig langt længere end da Ekstra Bladet kom ind i billedet), enkeltstående depressiv episode og periodisk depression UNS. Så sammenlagt kan man altså sige, at der fra socialrådgiverens side er kommet et 1-tal for meget med via hendes misforståelse af, at jeg henviste til, at der havde været mange, der var uenige i forhold til bud på diagnose til konference.

Dyssocial ifølge Lars Bjerggaard Pedersen, hvilket er undermineret

Herudover er der af en enkelt psykolog, Lars Bjerggaard Pedersen, der er supervisor i Rorschach-test (som jeg netop har kritiseret hele psykologstanden for at bruge på familie-området), beskrevet, at jeg var dyssocial – trods dét, at hans undersøgelse, hvori jeg havde konsistent score (det betyder, at der ikke er forvrængninger, og at testen kan se, om man lyver), viste, at jeg ikke scorede på antisocial/dyssocial i MCMI-test.

Se testen i slideshowet, hvor der ses, at der derimod er udfald på angst. Angst er ikke almindelig ængstelighed, men udtryk for den ovenfor beskrevne tilpasningsreaktion. Argumentet fra psykolog Lars for, at man ikke skulle se på testen (der er stort set umulig at snyde i) var, at jeg sikkert på grund af høj begavelse havde snydt i testen. Dette vrøvl er afvist af både anden specialpsykolog og ses samtidig vurderet uden rigtighed jf. tidligere af overlæge Aksel Bertelsen og aktuelt af overlæge Lennart Bertil Jansson jf. nedenstående.

Imidlertid er der til første retsmøde læst op, at overlæge, klinisk lektor, specialist i diagnostik, dén der underviser speciallæger i psykiatri i diagnosticering Lennart Bertil Jansson, fuldstændig underminerer – med reference til, at også overlæge overlæge Aksel Bertelsen tilbage i 2006 har undermineret-, at der kan være tale om en forstyrrelse i dette spektrum (se slideshow).

Jeg håber, at det er tydeligt for enhver – ellers kan dette undersøges ved at spørge en fagprofessionel eller bare ved at google, om man kan finde nogen, der har så mange diagnoser – at det er en tydelig løgn, der er trukket frem af ingenting.

Jeg HAR dyssociale træk

Jeg skal dog indrømme, at jeg i forhold til dyssociale træk ligger 10-15% over den gennemsnitlige mand i Danmark. Dette er dog slet ikke identisk med at være “psykopat” eller lignende, men handler om, at jeg ikke lader mig hæmme af, hvad flertallet mener, ofte ytrer mig uden at være pædagogisk eller politisk korrekt uden at have dårlig samvittighed over dette, og at jeg oftere reagerer med ligegladhed end egentlig tristhed. Og vigtigst: Der findes virkelig mennesker, jeg direkte foragter, selvom man ikke må sige det – og slet ikke som psykolog, hvor det stereotypiske billede jo gerne skulle være, at man sidder og er en blød mand, der siger “hmm” og anerkender alt i verden ligegyldigt, hvor objektivt forkert, det er.

Apropos første episode af podcasten Psykologens Bekendelser om blandt andet videnskabsteorien socialkonstruktivisme, så er dette det perfekte eksempel på, hvordan der kan skabes en socialt konstrueret virkelighed via italesættelse uden videnskabeligt grundlag.

Og så en sidste bemærkning: Nu kan jeg uden at lyde narcissistisk sige, at jeg virkelig er unik, da jo så er dén mand i Danmark (hvis ikke i verden) med flest lidelser.