DEADLINE – HVAD DER SKULLE HAVE VÆRET ET INTERVIEW

Først og fremmest skal det siges, at det næst efter Ekstra Bladet er det mest vanvittige interview, jeg har medvirket i.
Jeg håber virkelig, at politikere eller journalister nu kan se, at der er rigtig mange ting, der tilsyneladende ikke må komme frem.

Ulige taletid

Udover at Helles interview varede et minut længere end mit, fik hun også fri taletid, mens jeg blev afbrudt halvdelen af tiden – og værten brugte min taletid på at gentage, hvad der allerede var blevet sagt. Samtidig er det reelt mine 5 minutter sat i forhold til 20 minutter, idet jeg skal forsvare mig imod to kritikere – Helle og Tårnby kommune.

Helle Fuusager fik ydermere lov til at tale om andre ting, som jeg ellers blev afbrudt i forhold til. Sagens kerne er jo netop, at sagen om Tårnby handler om det, jeg gerne ville tale om – nemlig hele grundlaget og systemets fejl.
Jeg tænker efterhånden i, at jeg er udsat for karaktermord og berufsverbot for, at sandheden ikke kommer frem.

Rapporter ikke brugt til at tvangsfjerne børn

Morten Winge, kommunaldirektør Tårnby kommune, dokumenterer i dén grad Ekstra Bladets løgne i forhold til fjernelse af børn med fup og fiduser (tidsstempel 21.35 – 21.47.) Her siger han direkte, at langt de fleste af mine undersøgelser ikke er brugt til at tvangsfjerne børn. Dette beror på resultatet af den uvildige undersøgelse af mine rapporter, der viste, at mine psykologiske undersøgelser ikke har haft afgørende betydning i forhold til valg af støtte til de aktuelle familier. Læs mere om dette her.

Jagten på en god overskrift:
Hvad er op og ned?

En medieforsker og en psykolog har uafhængigt af hinanden påpeget, at man vil kunne få mere ud af Helles nonverbale udtryksform end det verbale – det er faktisk spændende som psykolog at se interviewet uden lyd. Nedenfor følger et par pointer, der understreger det samme, som Helles mimik – at sagen for hende ikke handler om hverken retfærdighed eller børnene, men efterhånden er blevet en rent personlig hetz.

I udsendelsen udtaler Helle Fuusager 06:25 minutter henne, at sagen handler om de børn, der har fået lov at blive hos familierne. Så nu passer det ikke længere til deres overskrift: “Børn tvangsfjernet med fup- og fidusrapporter.”
Nu handler det om, at børn, der skulle have været fjernet, ikke er blevet fjernet. Nu må Ekstra Bladet snart bestemme sig, men forståeligt nok, er der nok flest seere og lyttere i forhold til den overskrift, de valgte til at starte med. Samtidig er jeg 07.30 minutter inde i udsendelsen pludselig kun “muligvis” inkompetent, hvilket heller ikke harmonerer med Ekstra Bladets overskrifter og hidtidige shitstorm. Det er noget helt nyt, at Helle Fuusager og Ekstra Bladet begynder at tale om, at for mange børn fejlagtigt ikke er blevet fjernet og at jeg kun muligvis er inkompetent – for hov; det ville jo gøre, at dén, hun har prøvet at få udstillet for Familien Danmark, jo ikke bare var en ond mand, der fjerner børn.

Dette hænger godt sammen med, at jeg ifølge Tårnbys udtalelse ud af 21 rapporter kun har haft 3 klager, hvilket er en ekstremt lav klageprocent. Samtidig har jeg i 2017 og 2018 i forhold til antal sager sammenlignet med klager over andre psykologer ekstremt få utilfredse forældre, hvilket måske præcis siger noget om, at jeg ikke har været medvirkende til tvangsfjernelser hos andre end de få udvalgte, som Ekstra Bladet lige har kontaktet.

08.20 minutter inde i udsendelsen siger Helle, at der blandt andre er to børnesagkyndige, der henvender sig omkring mit arbejde. Der er her tale om Knud Hjulmand og Karen Krag, hvis inkompetence jeg allerede har påtalt i forhold til sag i Billund kommune.
Politikeren, der henvender sig, kan pudsigt nok ikke udelukkes at være netop den politiker, som der blev lavet underretning på og som undertegnede skulle undersøge, mens ingen andre end ledelsen måtte vide, at underretningen forelå. Der blev i denne sag ikke taget vare på barnets udfordringer (til journalister: henvend jer endelig for dokumentation i forhold hertil.)

Deadline-journalisten spørger med rette Helle Fuusager, da hun tydeligvis er mere inde i børne- og ungeområdet end Helle, om der ikke er et system til at sikre, at borgernes og børnenes rettigheder er beskyttede. Helles svar til dette er lidt tøvende – “Det er jo det, nogen mener, at man kan stille spørgsmålstegn ved, fordi de har brugt denne psykolog flere gange.” Det er jo reelt kun delvist det, der bliver undersøgt, da man skulle spørge: “Hvis der er noget galt med rapporterne, hvorfor opdager advokat/jurist og adskillige psykologer i Børn- og ungeudvalget så ikke dette?”
Måske fordi der ikke er noget galt.

Helle Fuusager siger, at jeg har truet min assistent. Dette er ganske korrekt en sørgelig sag, som jeg fortryder, men der glemmes her at blive tilføjet, at der er tale om en ekskæreste, som ligeledes er meldt til politiet for at true mig og nære venner/familie med syre og rockere – læs mere om dette her.

Noget andet, som Ekstra Bladet også pludselig har ændret, der ellers var et af kritikpunkterne er, at man nu pludselig kan lave 8 rapporter i stedet for 4, som deres eksperter ellers havde sagt.

Det kan godt ske, at de psykologiske undersøgelser vægter meget, når der i Børn- og unge-udvalget af to psykologer, én jurist/advokat og to kommunalpolitikere skal vurderes, om et barn skal fjernes ud fra den helhedsorienterede beskrivelse, som socialrådgiveren indstiller til udvalget med.
Imidlertid har både Helle Fuusager og Deadline-journalisten så lidt forstand på det faglige, at de ikke spotter, at netop kritikken af, at jeg ikke læser sagsakter (for ikke at blive biased) jo netop resulterer i, at mine undersøgelser kun udgør en del af beslutningsgrundlaget, der kan vise sig at være fuldstændig modsat af andre professionelles udtalelser. Dermed forholder jeg mig alene til det, som jeg skal undersøge og har hverken nogen mening om, holdning til eller viden om, hvad der eventuelt ligger af negative beskrivelser fra fortiden, men forsøger at danne mig et indtryk ud fra test, observation m.m. med afsæt i, hvad familien udtrykker. Læs en uddybning vedrørende manglende brug af sagsakter her. Se i øvrigt en samling af modargumenter i forhold til de af Ekstra Bladet udnævnte eksperters kritikpunkter i forhold til mine undersøgelser her.

I forhold til Rorschach-test (også kaldet blækklat-test), burde denne give anledning til, at uendeligt mange sager burde gå om, da den af Socialstyrelsen direkte er beskrevet som værende lav-valid – og til trods for dette godkendes denne af blandt andre Ankestyrelsen. Læs mere om dette i denne artikel under afsnittet “Der anbringes formentlig 50% for mange børn.”

Lægger op til debat

Det var mit ønske at debattere med journalist Helle Fuusager og Tårnby kommune. Dette var ikke muligt, ligesom det ikke har været muligt at komme i live-tv andre gange med journalisten og hendes såkaldte psykologiske eksperter. Dette ville ellers kunne gøre det muligt for almenbefolkningen at se dokumentationen og at se, hvem der vandt argumentationen og dermed at kunne forholde sig oplyst til sagen udover til andet end løgne og ukritiske overskrifter i Ekstra Bladet. Desværre blev det ikke sådan – jeg måtte heller ikke før, jeg kom ind, vide hvad de specifikke kritikpunkter var og fik kun at vide, at “det er noget med Tårnby og så kritik af dig.” 

Jeg har generelt forholdt mig til kritikken på den måde, at jeg ønsker at debattere kritikken med blandt andre Ekstra Bladets såkaldte eksperter. Dette er desværre ikke lykkedes indtil videre.

Anbringelser på uvidenskabeligt grundlag

Jeg håber, at folk nu kan indse, at jeg er med forældrene. Jeg har for eksempel udført stærk kritik af grundlaget for, som i Deadline nævnt, anbringelse af Mathias fra “Nødråb fra børnehjemmet”, som kan ses her.
Herudover tilsvarende fuldstændig grotesk anbringelse i den mediedækkede Kristina K. Jensen-sag, der får fjernet sine børn trods en under stress højere mentaliseringsscore end gennemsnitsbefolkningen.
Slutteligt blandt de mediedækkede sager kan nævnes Hannibal-sagen med moderen Linda Saugsted, hvor Tårnby kommune på dybt uretfærdig vis er dels partiske, personificerende og ikke følger, hvad der er lagt op til i undersøgelserne – for eksempel må moderen her stort set ikke give gaver til sit eget barn og burde i stedet for sin meget korte samværstid have Hannibal hjemme i betydeligt omfang.

Sagens start

Det jeg var ved at sige, da jeg første gang ud af mange blev afbrudt af journalisten var, at sagen, lang tid før Ekstra Bladet, startede med, at jeg på Facebooksiden Danske Psykologer og på de sociale medier offentliggjorde dels noget om de førnævnte mediesager og udtalte svær kritik i forhold til Ankestyrelsen, da det er min oplevelse, at det er en instans, der af fire årsager reelt ikke har nogen værdi:
1. Jeg oplever, at familier kun har reel ankemulighed, såfremt undersøgelserne, der klages over, ikke er udformede af en psykolog, der har relation til dem, der sidder i Ankestyrelsen.
2. Ankestyrelsen godtager Rorschach-test (blækklat-test), der af Socialstyrelsen er vurderet til ikke stort set at sige noget om forældrekompetence.
3. For eksempel er Knud Hjulmand, der er psykolog i Ankestyrelsen, jf. sin kritik af undertegnede, ikke det mindste opdateret i forhold til hverken praksis eller forskning på området – og ved reelt ikke, hvad Socialstyrelsen har godkendt af metoder.
4. Psykologers fornemmelser, synsninger og frie tolkninger anerkendes og blåstemples.