For det første er det vigtigt at pointere, at før man laver sociale konstruktioner om, hvem der er udskældt, bør man kigge på, hvem det er, der udskælder: De af Ekstra Bladet udnævnte eksperter, som udtaler sig om mig, er alle nogen, jeg før artiklernes udgivelse har kritiseret. Det har jeg gjort på de sociale medier, i foredrag, i klager til Psykolognævnet og Ankestyrelsen m.m. – både for at dække over hinanden, men primært for deres manglende faglighed. Læs mere om de såkaldte eksperters inhabilitet her.

Kalder sig læge uden at være det

Undertegnedes sekretærer og ansatte har tilbage i 2018 én gang på slides og på nogle rapporter (da jeg aldrig har lavet slides eller formmæssigt indhold selv, hvilket kan dokumenteres af enhver studerende, der har haft mig til forelæsning, da jeg aldrig har lavet forelæsningsnoter) anført titlen: Cand.psych et medicinae, hvilket har været deres forståelse af, at dette var benævnelsen for at have en psykologisk kandidateksamen og ligeledes en ikke fuldendt lægeuddannelse med b-autorisation og hvad der ellers kræves ift. lægetitel. Der har ligeledes været en del misforståelser grundet det, at jeg netop, som der står fremhævet i undertegnedes bøger m.m., er cand.psych men også har været studerende på medicinstudiet (hvilket er korrekt), men samtidig har fungeret som lektor/ associeret professor bl.a. i et normalt rent medicinsk fag; psykiatri.

Jeg medgiver én gang at have sagt til en familie med ekstrem konkret tænkning grundet autisme, at jeg var læge i stedet for havde læst til læge, da de havde svære udfordringer med at forstå, at psykologer må diagnosticere, hvilket de må, hvis de har psykiatrierfaring eller er specialpsykologer, hvilket ikke mange ved.

Forvirringen bliver logisk nok endnu større, når jeg i en af mine bøger om hjerne og psykiatri laver et kapitel om psykofarmaka. Der er dog alle steder nævnt netop psykolog med medicinsk uddannelsesbaggrund i mine udgivelser m.m.

Mangler opgavebeskrivelse fra kommunen

Det er normal praksis at medtage disse, men nogle kommuner laver ikke opgavebeskrivelser. Jeg har for eksempel ikke modtaget nogen fra Tårnby Kommune – så er det svært at tage dem med. Desuden mener jeg ikke, at det er et problem ikke at have en opgavebeskrivelse, for en socialrådgiver – med al respekt for dem – er ikke uddannet til at kunne vurdere, hvad der er behov for, når man som psykolog skal vurdere forældrekompetence.

Mangler datoer

Det er korrekt, at ut ikke altid har anført dato – i stedet har ut anført, at pågældende undersøgelser har været foretaget i et bestemt tidsinterval. Det er ikke lov, men god praksis at anføre dato, og det har ut ikke været opmærksom nok på.

Mangler test-begrundelser

Jeg kunne godt begrunde, at jeg valgte en mentaliseringstest med, at jeg gerne ville tjekke mentaliseringsniveau.

Jeg kunne godt begrunde, at jeg valgte en personlighedstest med, at jeg gerne ville tjekke personligheden.

Imidlertid er der screenet bredt, og der hvor der er udfald, har jeg så undersøgt nærmere. Det er helt normal videnskabelig metode og i overensstemmelse med, hvad jeg har fået godkendt af Socialstyrelsen som tilgang, da jeg eksternt underviste for dem vedrørende forældrekompetence-undersøgelser (forkortet FKU.)

Brug af ikke-valid metode

Her påstås det, at der ikke findes ICD10-screening/PSE, og at en sådan ikke bør indgå i en FKU.

ICD10-screening er imidlertid en af Socialstyrelsen godkendt metode til brug i forældrekompetence-undersøgelser.
I denne artikel kan ses mine slides, der indeholder PSE og som blev godkendt som bud på Best Practice, da jeg i 2014 holdt oplæg om retningslinjerne for FKU gennem Seminarer.dk, som er underleverandør for Socialstyrelsen, i Børnekataloget, samt en bekræftelse fra Socialstyrelsen af dennes godkendelse.

PSE er udviklet sammen med ICD10, og de anvendte definitioner specificerer de symptomer, som indgår i de diagnostiske kriterier i ICD10. PSE er derfor en konkret guide til et semistruktureret diagnostisk interview i henhold til ICD10.

Prof. Ole Mors, leder af PSE træningscenteret ved AUH og formand for diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.

PSE, som er godkendt, går altså ind i beskrivelserne af symptomerne, der er beskrevet i ICD10, i form af et semistruktureret interview, som man kan bruge dele af for at udelukke, at der for eksempel er tale om en depression, som nemt kan behandles eller tilsvarende. Læs videre for en vigtig pointe vedrørende dette, når man skal vurdere forældrekompetence.

Det siger forhåbentligt sig selv, at en screening ikke er en fyldestgørende eller dybdegående gennemgang af alle diagnoser (som i så fald også ville inkludere alle fysiske lidelser, da ICD10 også inkluderer disse.)
Der screenes selvfølgelig kun for, hvad der kan være mistanke om på baggrund af observation – for eksempel ekstremt nedsat mentalisering eller abnorme fund ved personlighedstest, og det er derfor ikke som Merrild udtaler tilfældet, at jeg ‘kører hele ICD10 igennem fra en ende af.

ICD10-screening er ekstremt vigtig i en FKU

PSE/ICD10-screening er en screening for psykiske lidelser, hvilket er yderst vigtigt i en FKU eller børnesaglig undersøgelse, da man ellers risikerer at vurdere fuldstændigt fejlagtigt på baggrund af at overse en for eksempel let-behandlelig depression eller endnu vigtigere ikke at vide, at årsagen til de eventuelt negative scores, der forekommer i undersøgelsen, er forårsagede af for eksempel en akut belastningsreaktion, der reelt er forårsaget af den indgriben, kommunen foretager. Dermed måler man billedligt talt på, om forældre, der har en pistol i munden, bliver det mindste nervøse, og hvis de gør, så fjerner man deres børn.

“Børn fjernes for eksempel i hobevis på baggrund af dårlig øjenkontakt med forældrene…”

Herudover er det ekstremt vigtigt at vide, om barnet i virkeligheden har en psykisk lidelse, der gør, at barnets adfærd, som man ellers vurderer som værende et udtryk for omsorgssvigt, i virkeligheden intet har med forældrene at gøre. Børn fjernes for eksempel i hobevis på baggrund af dårlig øjenkontakt med forældrene – men hvis ikke man har undersøgt for eventuel psykopatologi, finder man måske ud af 5-6 år efter, at det skyldtes en udviklingsforstyrrelse og ikke var udtryk for omsorgssvigt.

Jeg håber i dén grad, at Ankestyrelsen er bekendt med ovenstående, da det ellers betyder, at de, hver gang de vurderer en sag med en beskrivelse af en lavt mentaliserende forælder (hvilket man for eksempel kan blive, hvis man har en belastningsreaktion) eller en sag, hvor et barn ikke ser forældrene i øjnene, vil fastholde utilstrækkelig forældrekompetence og kommunens beslutning om fjernelse.

Det tyder dog desværre på, at Ankestyrelsen ikke er bekendt med ICD10-screening, idet Ekstra Bladets journalist skriver til mig per mail, at ‘eksperterne’ kritiserer mig for brug af ikke valid metode i form af ICD10 – disse eksperter inkluderer Knud Hjulmand, der sidder i Ankestyrelsen. I det tilfælde ved Ankestyrelsen med andre ord ikke, hvad der er godkendt i Socialstyrelsen og hvad der er validt og ikke validt (for eksempel godkender de rapporter med brug af Rorschach-test (blækklat-test), som Socialstyrelsen beskriver som lavvalid i forhold til vurdering af forældrekompetence.)

Samtlige forældre, der har fået anbragt børn, bør stille dem selv spørgsmålet: Ved de eksperter, der vurderer min sag i Ankestyrelsen, nok om det, de vurderer på eller skal vurdere i forhold til?

De ikke-valide metoder

Hvis vi skal tale om ikke-valide metoder, bør vi tale om Rorschach-test (blækklat-test), der indgår i ca. 30-40% af FKU’er. Jeg er ikke kyndig i denne test, men jeg ved, at den er god til at spotte tankeforstyrrelser og er relevant i psykiatrien i nogle sammenhænge (det er der dog stor uenighed om).

Denne test anbefales imidlertid direkte ikke at bruge i katalog fra Socialstyrelsen om tvangsadoptioner, da denne ikke er valid i forhold til at sige noget om forældrekompetence – læs mere om dette her.
På baggrund af dette har jeg og forældre på foranledning af undertegnede i flere tilfælde klaget til Psykolognævnet og Ankestyrelsen. Derudover har jeg offentligt ytret, at alle der har fået foretaget en FKU inkluderende Rorschach-test bør klage, da denne af mange endda tilmed bruges forkert og med fri tolkning (nogle kan helt sikkert bruge den relevant).

Hvis vi skal tale om ikke-valide metoder, er det mindst valide måske de ofte forekomne (ikke kun i Karen Krags tilfælde) konklusioner på baggrund af meninger, synsninger, følelser og frie tolkninger, som i kraft af psykologens autoritet bliver gjort til en sandhed – selvom studier eksempelvis viser, at ’mavefornemmelser’ eller intuition slår fejl i over 50% af tilfældene.

Manglende brug af sagsakter

Det er helt rigtigt, at det er god skik at bruge sagsakter. For at sige det mildt, så er jeg ret ligeglad med, hvad nogen som helst har ment om dem, som jeg skal undersøge. Jeg læser sagsakterne efter, jeg har lavet undersøgelsen for ikke at blive præget af, hvad andre har ment. Imidlertid har jeg ikke taget alle akterne alvorligt, selv når jeg har læst dem, da ikke få består af meninger, følelser og synsninger fra forskellige faggrupper, som i undertegnedes optik ikke bør influere på en vurdering af forældrekompetence.

Jeg ønsker ikke at være præget af disse udtalelser, netop for at gøre den psykologiske undersøgelse så objektiv som muligt…

Dette blandt andet af den grund, at jeg ikke finder psykologer relevante i forhold til at vurdere validiteten af fx pædagoger, lærere og sundhedsplejerskers udsagn. Samtidig ønsker jeg ikke at være præget af disse udtalelser, netop for at gøre den psykologiske undersøgelse så objektiv som muligt, da denne skal indgå i en helhedsvurdering, der foretages af myndighedspersoner i kommunerne.

Derudover går for eksempel en tilfældig pædagogs oplevelse af svær angst hos en moder videre som en sandhed i sagsakterne ved kommunen. Den psykologiske undersøgelse bør være tilstrækkeligt i sig selv for at kunne vurdere, da den af kommunen skal sættes sammen lovmæssigt i en helhedsvurdering fra andre, hvilket socialrådgiveren er specialist i.

Giver forældre scores, der ikke findes

Jeg har anført mentaliseringscorer i decimaltal – og endda undervist i dette -, hvilket ganske rigtigt ikke er manualiseret, men til gengæld er lige så videnskabeligt som mentalisering i sig selv, som langt hen ad vejen er meget normativ og er gammel vin på nye flasker, der efterhånden rummer alt og er blevet det nye ord, der nærmest er identisk med forældrekompetence.

Stiller man tilstrækkeligt mange spørgsmål, kan man udregne et gennemsnit og angive mentaliseringsscoren i decimaler. Dette må være at foretrække fremfor, hvad jeg før har set, eksempelvis at angive en score som liggende mellem 3-7, hvilket betyder, at man ligger mellem, hvad der er lidt under middel og hvad der er langt over middel. Så kan man lige så godt lade være at sige noget om vedkommendes mentaliseringsniveau (hvilket er en anden diskussion, som måske er relevant).

Medunderskrivere tager afstand

To af de psykologer, jeg har brugt i rapporter, vil ikke kendes ved mig, nu hvor jeg er kommet i søgelyset. Det vidste jeg egentlig godt, at de ikke ville.

Dette handler om, at Anne Nikolajsen, der på tidspunktet, hvor undersøgelsen fandt sted, var ved at søge førtidspension. Hun ville derfor undgå, at Århus kommune fandt ud af, at hun arbejdede for mig. Så meget forståeligt. Aarhus kommune er nu selvfølgelig derfor orienteret med lønoverførsel m.m. som dokumentation.

Det er ikke medtaget af Ekstra Bladet, hvad jeg her har dokumenteret: Nemlig, at en mor beskriver, at det er Anne, der har udført størstedelen af test på hende…

Samtidig er det ikke medtaget af Ekstra Bladet, hvad jeg her har dokumenteret: Nemlig, at en mor beskriver, at det er Anne, der har udført størstedelen af test på hende (se ovenstående billeder.) Journalisten siger, at hun ikke har kunnet få oplyst navn på denne person – jo, for damen vil gerne indgå, og det er nævnt til journalisten. Anne falder meget i, da hun i podcasten siger, at hun ikke ved, hvem der er tale om, da hun sågar taler med dem og kender kvindens efternavn, hvilket er efternavnet på Facebookprofilen.
Samtidig skal det nævnes, at Anne i forbindelse med udarbejdelse af rapport relateret til den person, som Ekstra Bladet påstår, at de ikke kan verificere, kontaktede Odense kommune for akutunderretning.

Den anden psykolog, der har været med – Claus Tindbæk -, kan ikke så godt lide mig, og det kan jeg godt forstå. Han har nemlig for nyligt trukket sin autorisation tilbage, før den blev taget fra ham. Dette på baggrund af, at undertegnede af særlige årsager har været medvidne sammen med anden psykolog i forhold til, at han til en af landets førende mentaliseringspsykologer har lavet falsk autorisation (måske til flere).

Dette betyder dog, at man betaler for en autorisation uden reelt at deltage i uddannelsen.

Politiet i Horsens har været inde over denne sag i anden sammenhæng og manden undskylder sig efter sigende med, at han var bipolar og havde det dårligt på det givne tidspunkt. Det tror jeg faktisk på, da jeg kender ham, og han er rent faktisk en meget dygtig og begavet psykolog. Imidlertid er jeg dog ikke forarget over, at dette er foregået, da hverken jeg eller utalligt mange andre psykologer kan finde et videnskabeligt belæg for, at autorisation har den mindste effekt i forhold til at opkvalificere kompetencer jf. debat på Danske Psykologers Facebookside og undertegnedes forespørgsel offentligt om empiri fra Dansk Psykologforening. Denne forespørgsel handler dog om terapieffekt, hvilket der ikke kan findes direkte belæg for, men noget andet er, at det i hvert fald ikke forbedrer noget, der har med udførsel af forældrekompetence-undersøgelser af gøre.


I forhold til psykologiske konsulenter og lignende, jeg har brugt, så er dette af Sophie eller andre med sekretærfunktion anført på rapporter, men undertegnede har til enhver tid været den hovedansvarlige og den eneste, der har haft kontakt med kommuner.

Der er samtidig dokumentation for, at den ene af de psykologer (Anne Nicolaisen), der giver anledning til en forsideoverskrift i forhold til afstandtagen til medvirken til undertegnedes rapport, opgiver forkert årstal, som Ekstra Bladet er bekendt med, således at dennes udsagn ikke passer med hendes udsigelser.

Herudover er der til Ekstra Bladet orienteret om, at politiet og Dansk Psykolognævn kan kontaktes i forhold til, hvorfor psykolog Claus Tindbæk (der også er en af dem, der giver anledning til forsidehistorie) via politisag har trukket sin egen autorisation efter, at det er dokumenteret, at han har givet autorisation til psykologer uden, at de var til stede.

Ekstra Bladet

Jeg er næsten glad for, at det bliver så synligt, at kritikken er absurd, da psykologiske assistenter/konsulenter/psykologistuderende og så videre blot er brugt til fx at sammenfatte eller til at gennemgå banale test uden at konkludere, og derfor har det selvfølgelig ingen relevans, at de ikke ser det samlede resultat, da de ikke skal vurdere noget som helst.

Hvem har lavet hvad?

Undertegnede skulle ikke have anført, hvilke psykologer, der har udført specifikke dele. Dette er for mig at se underordnet, da jeg har været den ansvarlige for rapporten, hvilket er anført.

Kommer med konkrete anbefalinger

For det første er udfaldet af en FKU til enhver tid en myndighedsafgørelse på baggrund af en helhedsvurdering jf. lovgivningen. Jeg har faktisk desværre i Second Opinion (teoretisk gennemgang) set psykologer, der anbefaler, at kommunen for eksempel tvangsadopterer barnet væk. Dette sender jeg gerne til relevante, hvis det er lovligt.

Jeg bliver kritiseret for at give konkrete anbefalinger. Dette handler alene om oplagt valg af psykologisk, pædagogisk metode til den givne problemstilling, hvilket er helt naturlig praksis.  Der skal i øvrigt gøres opmærksom på, at Socialstyrelsens retningslinjer alene er anbefalinger, men jeg har fulgt netop det Best Practice-eksempel i alle mine rapporter, som er dokumenteret godkendt af Socialstyrelsen i mine godkendte slides som ekstern underviser for Socialstyrelsen 2014-2018.

Uforståeligt sprog

Far udtrykker i en af samtaler at han har tænkt meget over hvad UT har spurgt ham til hvad der kan garantere at han ikke hvis han bliver stresset eller kommer til at slå sit barn

Læsbarheden af mine rapporter problematiseres med oplæsning af ovenstående sætning, hvortil jeg svarer, at enhver med IQ over 85 kan forstå, hvad der står.

Jeg er slet ikke forelagt pågældende sætning og mit svar tages helt ude af kontekst, da det jeg af journalisten bliver orienteret om er, at mine rapporter er skrevet med højt LIX-tal – hvilket bestemt ikke er tilfældet for den sætning, der refereres til.

Der tages her udgangspunkt i en enkelt sætning, som tilsyneladende er gået den medarbejder, der har stået for korrekturlæsning af det sproglige, forbi.

Fagord har en bestemt samlet betydning og skrives ind i en bestemt referenceramme. Gøres dette ikke, skal man som alternativ udlægge for eksempel mere end 25 bestemte betydninger…

Det mit svar henviser til er, at jeg lader faglige begreber stå.

Dette gøres helt bevidst og af én bestemt grund:
Fagord har en bestemt samlet betydning og skrives ind i en bestemt referenceramme. Gøres dette ikke, skal man som alternativ udlægge for eksempel mere end 25 bestemte betydninger afhængigt af, hvilket skoledannelsen inden for psykologien, der er tale om.

For eksempel begreberne identitet og personlighed, hvor man alene ved opslag i en gymnasiepsykologibog kan finde uendeligt mange definitioner.

Det enkelte fagord er derfor bebeholdt, da definitionen fremgår af testmaterialet.

Copypaste

Dette er undertegnedes eget ord fremsat til journalisten, da det er helt naturlig praksis i forhold til at tage en lang, generel testbeskrivelse uddraget fra computerdata og overføre til anden person, såfremt variationen i testbesvarelsen er lille og derfor enslydende for forskellige svar – svarende til, at man konklusivt for eksempel kan være depressiv, og beskrivelsen af depression er ensartet trods forskelligartet symptomatologi. Dette verificeres gennem udtalelse fra Ph.d. og tidligere chefpsykometriker for Dansk psykologisk testforlag:

Der henvises i Ekstra Bladet mest til copypaste af passager, der er enslydende. Dette er helt normalt, da forskellige svar sagtens kan give samme formulering fra for eksempel de PAI -test, der er henvist til. Der er 3-4 sider, der er enslydende i aktuelle undersøgelser. Reelt kan der være helt op til 5 sider i nogle test, der kan være enslydende – dette er ikke aktuelt, men ville være helt naturligt.
Det er netop standardbeskrivelser fra computerscoringen, som man så bagefter tolker på og uddrager fra i forhold til, hvad der skal sættes fokus på, hvis andre test, det kliniske indtryk, observationer, samtaler m.m. peger i samme retning.

Når man “hugger”/copypaster fra for eksempel de forskellige standardskabeloner man har, gør man det, fordi disse i forvejen er skrevet som en kortere sammenfatning af de databeskrivelser…

Det fremgår netop af de slides, som jeg har fået godkendt af Socialstyrelsen, at det gælder om at udrede bredt for så at se, om der er forhold, der i forskellige dele af undersøgelsen peger i enten samme eller modsatte retning.
Dette kan ikke gøres uden forholden sig til hele testmaterialet. Det vil være urigtigt ikke at medtage dette, da der, hvis ikke, så udelades, hvad der er taget data ud fra, når der konkluderes. Dette i forhold til hvad der kan tale for eller imod det, der fremhæves. Dette bl.a. da delelementer i test kan give anledning til at se korrelationer/sammenhænge, som underbygger noget i rapporten, der ellers ikke ekspliciteres, men blot understøtter det uddragede. Når man “hugger”/copypaster fra for eksempel de forskellige standardskabeloner man har, gør man det, fordi disse i forvejen er skrevet som en kortere sammenfatning af de databeskrivelser, der giver de samme svar fra computerscoringen på grund af svar, der ligger inden for en lille variation, der giver samme konklusion i computerscoringens konklusioner.

Der copypastes i øvrigt også naturligt, hvad der for eksempel er beskrivelser af forskellige metoder og test.

Alternativt skulle man opfinde den dybe tallerken hver gang og sidde på ny og videnskabeligt forholde sig til en forkortelse af data, hvor der ikke udelades vigtige elementer. Det vil tage ekstremt lang tid og være ren Molboarbejde. Det man skal kigge på er, hvordan de beskreven data bliver forskellige, når der konkluderes samlet efter sammensætning eventuelt triangulering mellem test og andre undersøgelsesmetoder. Svaret er sammenhængende med dokumentationen for det førstnævnte under dette punkt. Der copypastes i øvrigt også naturligt, hvad der for eksempel er beskrivelser af forskellige metoder og test. Det sker ikke sjældent, at jeg ser i andres rapporter, at der for eksempel indgår et navn, der ikke passer med, hvem der bliver undersøgt.

Jeg klantres for, at mine rapporter er enslydende. Det skulle være påfaldende, at dette ikke var observeret, når det nu er samme kommune og de samme mennesker, der igennem et år har læst godt 20 rapporter. Det er pudsigt, hvorfor det ikke fremhæves, at der er forskellige konklusioner i alle trods det, at der er overlappende konklusioner på svar. Dette siger netop noget om, at der så er vurderet relevant, hvad andre undersøgelseselementer har af influens på vægtningen af de ind i mellem ensartede enten svar eller konklusioner på enkeltstående test.

Mange FKU’er på kort tid

Sidst Ekstra Bladet skrev til mig, havde eksperterne sagt, at man kun kunne lave 10 om året. I næste skrivelse kunne de kun lave 8 om året. Nu hvor det kommer frem i avisen, er det kun normalt at kunne lave 4 om året. Så skal man godt nok være langsom. Det med at lave 4 på et år skal for en af de psykologer, der kritiserer mig siges at være rigtigt. Dog er der så ikke tilføjet, at der af vedkommende i samme periode er lavet mange BSU’er og andre undersøgelser ved siden af, så dette kan ikke sidestilles.

Diagnosticerer forældre og børn

I 2016 blev det officielt, at psykologer med erfaring indenfor psykiatri gerne må stille diagnoser (i øvrigt siger juristerne i Dansk Psykologforening, at dette altid har været lovligt). Dette kan googles, og alternativt kan Dansk Psykologforening kontaktes.

Sekretær: – skrev aldrig under på tavshedspligt

Studerende på socialrådgiveruddannelsen som er i praktik, hvor de behandler personfølsomme oplysninger, skriver heller ikke under på tavshedspligt i for eksempel fluepraktik. Der er imidlertid foretaget mundtligt bindende samtykke.

Arbejder uden autorisation

Det er ikke lovkrav at være autoriseret for at fungere som psykolog. Det VAR ikke lovkrav at foretage FKU’er som uautoriseret psykolog før marts 2020 (dette kan googles). Jeg har derfor ligesom mange andre psykologer foretaget FKU’er uden at være autoriseret. Fra marts 2020 har jeg ikke foretaget FKU’er, men kun teoretiske Second Opinions på foreliggende FKU’er, hvilket er helt lovligt at gøre uden at være autoriseret – ligesom en jurist må udtale sig om, hvordan en advokat tolker lovgivningen. På baggrund af disse Second Opinions er der efter sigende blevet fyret i kommune, foretaget nye FKU’er og lavet om på samvær.


Jeg er ikke autoriseret – og det bliver jeg aldrig. Det er en ren principsag, og jeg har ingen interesse heri. Autorisation skal alle huske ikke er et kvalitetsstempel. Som ovenfor nævnt har Dansk Psykologforening ikke kunnet fremvise videnskabelig dokumentation for, at autorisation skulle være det mindste kompetencegivende.

I forhold til dette kritikpunkt skal det nævnes, at journalist fra Ekstra Bladet, Helle Fuusager, kontaktede flere og skrev, at det var ulovligt, hvad jeg havde gjort i forhold til at have lavet FKU’er uden autorisation. Da jeg konfronterede hende med dette og forelagde hende dokumentation for, at dette ikke havde været ulovligt, skrev hun blot tilbage, at det havde hun ikke været klar over.


Slutteligt

Det er forståeligt nok nemt at forveksle mine kontroversielle udtalelser og min kontroversielle facon med udtryk for manglende faglighed, men fratrukket de kritikpunkter, som jeg ovenfor har modsvaret og moddokumenteret, handler sagen i forhold til det faglige om, at jeg ikke har angivet præcise datoer på mine rapporter.

Jeg mener, at man i tilfælde af tvivl ofte skal lade tvivlen komme forældre til gode, og et negativt udfald skal være båret af videnskabelige metoder fremfor meninger, synsninger, følelser og fornemmelser.

I løbet af min karriere – og også efter denne sag – har jeg fået bekræftet, at mit arbejde er mere end acceptabelt, og til trods for hvad denne medieshitstorm giver indtryk af, har jeg i alle årene kæmpet på familiernes og ikke systemets side.

Dette afspejles også i det faktum, at jeg faktisk er én af de psykologer, der har været medvirkende til færrest tvangsfjernelser ud fra de data, jeg har set.

Jeg mener, at man i tilfælde af tvivl ofte skal lade tvivlen komme forældre til gode, og et negativt udfald skal være båret af videnskabelige metoder fremfor meninger, synsninger, følelser og fornemmelser.

Årsagen til, at jeg i mange år har lavet teoretiske Second Opinions for forældre i forhold til eksisterende FKU er netop, at det er min opfattelse – og dette er blot et skøn ud fra min erfaring – at utroligt mange forældrekompetence-undersøgelser bør laves om.

Der er ikke ud fra disse FKU’er grundlag for, at forældre for frataget deres børn. Hvorvidt disse forældre bør beholde deres børn, kan jeg ikke konkludere noget i forhold til, men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke skal være på grundlag af de mange FKU’er, jeg har læst, som er båret af rent frie tolkninger – og endda direkte forkerte tolkninger af selve testene. Det vil sige, at man tillægger en test et objektivt svar, som det ikke kan udsige noget om, og det har jeg set mange tilfælde af.

Så til sidst vil jeg spørge

Er der egentlig en sag i forhold til mit faglige virke, eller bør pilen vende den anden vej? Bør journalister og politikere snarere gå ind i, at en stor del af alle FKU’er bør laves om med tilbagevirkende kraft, da de enten inkluderer en test, der ikke udleder noget om forældrekompetence (Rorschach) eller er bygget på meninger, holdninger, synsninger og fornemmelser? Bør journalister og politikere gå ind i, at alle anker i Ankestyrelsen bør behandles igen, da dem der vurderer det ikke kender retningslinjerne og holder hånden over deres venner og kollegaer? Det bør der nok graves i af en graverjournalist, der ikke har personlig relation til dem, der bruges som kilder for hele historien.

Der kan som nævnt flere steder fremsendes yderligere end her vedhæftet dokumentation, og journalister er velkomne til at kontakte mig via Facebook.