Man copypaster fra testbeskrivelsen
Copypaste er undertegnedes eget ord fremsat til journalisten, da det er helt naturlig praksis i forhold til at tage en lang, generel testbeskrivelse uddraget fra computerdata og overføre til anden person, såfremt variationen i testbesvarelsen er lille og derfor enslydende for forskellige svar – svarende til, at man konklusivt for eksempel kan være depressiv, og beskrivelsen af depression er ensartet trods forskelligartet symptomatologi. Dette verificeres gennem udtalelse fra Ph.d. og tidligere chefpsykometriker for Dansk psykologisk testforlag:
Forskellige svar kan give samme formulering
Der henvises i Ekstra Bladet mest til copypaste af passager, der er enslydende. Dette er helt normalt, da forskellige svar sagtens kan give samme formulering fra for eksempel de PAI -test, der er henvist til. Der er 3-4 sider, der er enslydende i aktuelle undersøgelser. Reelt kan der være helt op til 5 sider i nogle test, der kan være enslydende – dette er ikke aktuelt, men ville være helt naturligt.
Det er netop standardbeskrivelser fra computerscoringen, som man så bagefter tolker på og uddrager fra i forhold til, hvad der skal sættes fokus på, hvis andre test, det kliniske indtryk, observationer, samtaler m.m. peger i samme retning.
Det fremgår netop af de slides, som ut har fået godkendt af Socialstyrelsen, at det gælder om at udrede bredt for så at se, om der er forhold, der i forskellige dele af undersøgelsen peger i enten samme eller modsatte retning. Dette kan ikke gøres uden forholden sig til hele testmaterialet. Det vil være urigtigt ikke at medtage dette, da der, hvis ikke, så udelades, hvad der er taget data ud fra, når der konkluderes. Dette i forhold til hvad der kan tale for eller imod det, der fremhæves.
Dette bl.a. da delelementer i test kan give anledning til at se korrelationer/sammenhænge, som underbygger noget i rapporten, der ellers ikke ekspliciteres, men blot understøtter det uddragede.
Når man “hugger”/copypaster fra for eksempel de forskellige standardskabeloner man har, gør man det, fordi disse i forvejen er skrevet som en kortere sammenfatning af de databeskrivelser, der giver de samme svar fra computerscoringen på grund af svar, der ligger inden for en lille variation, der giver samme konklusion i computerscoringens konklusioner.
Alternativt skulle man opfinde den dybe tallerken hver gang og sidde på ny og videnskabeligt forholde sig til en forkortelse af data, hvor der ikke udelades vigtige elementer. Det vil tage ekstremt lang tid og være ren Molboarbejde.
Det man skal kigge på er, hvordan de beskreven data bliver forskellige, når der konkluderes samlet efter sammensætning eventuelt triangulering mellem test og andre undersøgelsesmetoder. Svaret er sammenhængende med dokumentationen for det førstnævnte under dette punkt.
Der copypastes i øvrigt også naturligt, hvad der for eksempel er beskrivelser af forskellige metoder og test. Det sker ikke sjældent, at ut ser i andres rapporter, at der for eksempel indgår et navn, der ikke passer med , hvem der bliver undersøgt.
Rapporter er enslydende?
Jeg klantres for, at mine rapporter er enslydende. Det skulle være påfaldende, at dette ikke var observeret, når det nu er samme kommune og de samme socialrådgivere og psykologer, der igennem et år har læst godt 20 af mine rapporter.
Det er pudsigt, hvorfor det ikke fremhæves, at der er forskellige konklusioner i alle trods det, at der er overlappende konklusioner på svar.
Dette siger netop noget om, at der så er vurderet relevant, hvad andre undersøgelseselementer har af influens på vægtningen af de ind i mellem ensartede enten svar eller konklusioner på enkeltstående test.